Forudsigelser for den digitale udvikling i 2019

Forrester har udgivet deres forudsigelser for 2019 i rapporten ”Predictions 2019: Digital Business Report”. De ser 2019 som et år med økonomisk usikkerhed. Budgetterne forventes at opleve et stigende pres, hvilket betyder, at mange virksomheder må trække i arbejdstøjet – og satse på kerneforretningen og leverer håndgribelige resultater. Vinteren kommer – ingen har råd til forfængelighedsprojekter.

For Forrester handler det om fokuseret innovation og igangsætning af digital driftseffektivitet. Bundlinien har betydning. Resultaterne tæller. Der er ikke tid til langstrukne “big-bang” virksomhedstransformationer, nu skal digitale ledere demonstrere langsigtet investeringsafkast med konkrete resultater. Det drejer sig om kortsigtede gevinster, der understøtter langsigtet ambition.

Et perfekt eksempel på dette er kunstig intelligens – eller som det ofte omtales på engelsk; AI , Artificial Intelligence. AI kan give meningsfulde forandringer, men organisationer er begyndt at være forsigtige med overhypede krav. Digitale ledere har reduceret forventningerne til store gevinster til fordel for automatisering af udvalgte processer og effektivisering af arbejdet. I stedet for at AI leverer analyser, der forudsiger adfærd, arbejder man nu på at bruge AI til at finde og automatisk klassificere information på tværs af forretningsenheder. Det drager nemlig fleksibilitet og effektivitet ind i leverancerne.

For at stole på, at teams af vidensarbejdere kan finde, klassificere og mærke dokumenter på tværs af afdelinger og virksomhedsregistre er dyrt, ineffektivt og har en tendens til at vise menneskelige fejl. I stedet kan maskiner arbejde utrætteligt, med bedre nøjagtighed og mindre omkostninger, samtidig med at medarbejderne frigives til mere meningsfulde opgaver. Maskiner er bedre til at klassificere, søge og placere dokumenter. Det er en konkret leverance, der forbinder og indekserer information på tværs af hele virksomheden, hvilket gør fremtidige projekter mulige.

Men forud for – og i løbende justering af – maskinernes utrættelige arbejde ligger planlægning, strukturering og alle de klassiske dyder som informationsspecialister bidrager med. Holder Forresters forudsigelser, får informationsspecialister mulighed for at spille en ny central rolle i de strategiske digitaliseringsprojekter.