Persondatalovgivning – nu med bøder til det offentlige

Persondatafordningen, Databekyttelsesloven, Den nye persondatalov, GDPR - kært barn...

I går (13/10/17) var der hele to artikler på dr.dk om vores persondatalovgivning. Vi er ikke normalt forkælet med opmærksomhed om vores fagområde. Strator sætter de to nyheder ganske kort i deres faglige kontekst. Her den om bøder til det offentlige.

Persondataforordningen er vedtaget af EU og gælder derfor direkte i EU-landende. I forordningen er der et antal punkter, hvor der er lagt op til en lokal beslutning i det enkelte medlemsland. Artiklen omtalt herunder handler om en af disse beslutninger. Den anden artikel - om Windows 10 - handler om kernen i forordningen, nemlig at den vil regulere virksomheders brug af persondata så forbrugerne er beskyttet. Læs mere herom her.

Artiklen på dr.dk

dr.dk skriver d. 13-10-2017, at regeringen foreslår at brud på datalovgivningen kan straffes med bøde på op til 16 mio kr, hvis man er en offentlig myndighed. Det indgår i det forslag til ny databeskyttelseslov, der den 25. oktober vil bliver fremsat. Med den må vi endelig få afklaring om de punkter, som er lagt op til lokal beslutning i EU-medlemslandene.

Det er nyt i Danmark, at en offentligt myndighed kan straffes med bøde, og det fremgår af den politiske argumentation at hensigten med dette er, at det skulle øge incitamentet for at overholde lovgivningen.

Bl.a. Computerworld benytter anledningen til at på lederplads mene, at der er grund til at stramme op. De rapporterer nemlig, også at 7 af 8 statslige myndigheder har væsentlige problemer med at overholde lovgivningen i dag.

If you liked this post, you are most welcome to share it.